Nets: Udbud aflyses ikke og trækkes ikke tilbage

Nets holder fast i sin børsnotering efter at en garantiaftale ikke er blevet udnyttet, meddeler selskabet, der gik på børsen i fredags. (opdateret)
Nets adm. direktør Bo Nilsson ved børsnoteringen i fredags. | Foto: Jens Dresling
Nets adm. direktør Bo Nilsson ved børsnoteringen i fredags. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU FINANS

(opdateret med kommentar fra Nets kommunikationschef)

Nets dropper ikke de aktier, selskabet har udbudt til handel på børsen.

Det oplyser selskabet bag Dankortet og NemID i en meddelelse til fondsbørsen, Nasdaq Copenhagen.

Der er ikke noget hokus pokus i meddelelsen, oplyser Nets til Ritzau Finans.

"Der er tale om ren formalia i forlængelse af en meddelelse selskabet udsendte i sidste uge," siger kommunikationschef i Nets Karsten Anker Pedersen.

Selskabet har af repræsentanter for sine emissionsbanker fået bekræftet, at ingen af rettighederne til at bringe udbuddet af Nets-aktier til ophør i henhold til en garantiaftale fra 23. september er blevet udnyttet.

Nets' udbud aflyses derfor ikke og trækkes ikke tilbage, slås det fast i meddelelsen.

"Med forbehold for, at de nye aktier, der er tegnet i forbindelse med Nets' børsnotering, registreres i Erhvervsstyrelsen, anses børsnoteringen som gennemført, når optagelse til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen bliver ubetinget," skriver Nets i meddelelsen.

Det vil selskabet dog give besked om i den forbindelse.

I alt 12 banker står bag børsnoteringen af Nets. Blandt dem er Nordea, Deutsche Bank og Morgan Stanley

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også