Flere medier spår Nets klar med planer for børsnotering torsdag

Så skulle en børsnotering af Nets være lige på trapperne. Ifølge både Reuters og Bloomberg News, vil selskabet sende den såkaldte intention to float-meddelelse til fondsbørsen torsdag.
AF RITZAU FINANS

Meddelelsen er det officielle tegn på, at en børsnotering nærmer sig. Herfra går der normalt et par uger, før salgsmaterialet af selskabet i form af et børsprospektet bliver offentliggjort - og så har investorerne som regel to uger til at byde på aktierne i selskabet, inden selve noteringen på børsen.

En talsmand fra Nets ønsker ikke at kommentere rygterne, skriver Reuters.

Nets, som blandt andet kendes for at stå bag dankortet, blev i marts 2014 solgt af danske og norske banker til kapitalfondene Advent og Bain samt pensionsgiganten ATP for 17 mia. kr.

Og umiddelbart ser det ud til, at de har gjort en ganske god forretning, da Nets markedsværdi kan ramme et sted mellem 35 og 40 mia. kr. ifølge Berlingske.

/ritzau/FINANS

Børsnotering af Nets er på trapperne

Nets har tabt 377 millioner kroner på NemID 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også