Regnskab: Jutlander Bank tjente færre penge

Jutlander Bank går tilbage på bundlinjen, men betegner sit halvårsregnskab som tilfredsstillende set i lyset af et lavt renteniveau.
Foto: Jutlander Bank
Foto: Jutlander Bank
AF DANIEL HEDELUND

Den jyske bank Jutlander Bank kom ud af årets første seks måneder med et resultat efter skat på 80 mio. kr. Dermed går banken tilbage på bundlinjen, da man i samme periode sidste år havde en indtjening på 119 mio. kr. efter skat, svarende til et fald på knap 33 pct.

Banken kalder dog stadig regnskabet "tilfredsstillende" set i lyset af det lave renteniveau.

Faldet i indtjeningen skyldes flere forhold. Banken tjente 17 mio. kr. på kursreguleringer mod 66 mio. kr. i første halvår 2015. Nettorente- og gebyrindtægterne faldt desuden fra 420 mio. kr. til 369 mio. kr. i årets første seks måneder.

"Dette skyldes dels det fortsat meget lave renteniveau, der blandt andet betyder et lavt renteafkast af bankens overskudslikviditet samt en mindre rentemarginal, og dels at indtjeningen i 1. halvår 2015 var påvirket af høj konverteringsaktivitet hos bankens kunder," skriver banken i ledelsesberetningen.

Til gengæld faldt bankens nedskrivninger på udlån. De var 62 mio. kr. i første halvår 2016 mod 96 mio. kr. i første halvår 2016. Bankens udlån faldt 4,8 pct. til 7,9 mia. kr.

Jutlander Bank havde en basisindtjening på 145 mio. kr. i årets første seks måneder. Banken har tidligere meldt ud, at man forventer en basisindtjening i omegnen af 230-260 mio. kr. for hele året. Da basisindtjeningen i første halvår 2016 var højere end forventet, opjusterer banken nu til en basisindtjening i omegnen af 245-275 mio. kr. for 2016.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også