Medie: Vang-Jensen får millioner for 16 måneder i Handelsbanken

Ifølge svensk medie, som Børsen citerer, får den nu fyrede topchef Vang-Jensen mange millioner med sig fra Handelsbanken.
Foto: Handelsbanken
Foto: Handelsbanken

Dagens Industri, sveriges største erhvervsavis, har regnet sig frem til, at den nu fyrede Frank Vang-Jensen får sammenlagt 15 mio. svenske kr. - svarende til 12 mio. danske - med sig fra sin tid i Handelsbankens øverste top. Det til trods for, at han kun nåede at have jobbet som topchef for den 12.000 mand store bank i 16 måneder. Det skriver Børsen.

Vang er røget ud fra morgenstunden uden anden forklaring end at han som person ikke kunne udfylde rollen som topchef.

Det er en gåde for mange, der følger banken, hvorfor han er fyret, men beslutningen er taget resolut fra dags dato.

Formanden for den svenske bank udtalte i morges i en meddelelse om begrundelsen for fyringen:

"Denne beslutning er udelukkende relateret til den enkelte. Handelsbanken er fortsat stærk og vores langsigtede mål stå fast," udtaler Pär Boman, bestyrelsesformand i Handelsbanken i en pressemeddelelse.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også