Credit Agricole tjener mere end ventet på slankere forretning

Frankrigs tredjestørste bank, Credit Agricole kommer ud af andet kvartal med højere indtjening og bedre end ventet blandt analytikerne.
Credit Agricole. | Foto: PR
Credit Agricole. | Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Et frasalg af andelen i betalingstjenesten Visa Europe har hjulpet Credit Agricole med at få en højere indtjening i andet kvartal, hvor den franske storbank er lykkedes med at overraske analytikerne i markedet.

Ud af kvartalet kommer banken med et nettooverskud på 1,16 mia. euro, hvilket er en stigning på 26 pct. sammenlignet med samme periode året før. Dermed er indtjeningen endt bedre end ventet blandt analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde ventet et resultat efter skat på 994 mio. euro.

En del af indtjeningsfremgangen er kommet fra bankens reducering i Visa Europe, som har sprøjtet 328 mio. euro i kassen hos Credit Agricole.

Fraregnet særlige poster endte storbanken, der er Frankrigs tredjestørste, med at lande underliggende indtægter på 4,34 mia. euro, hvilket var en stigning på 0,5 pct. i forhold til sidste års andet kvartal.

Tirsdag sluttede Credit Agricole 2,7 pct. lavere i 7,59 euro på børsen i Paris.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også