Europæiske bankaktier trak ned

Skepsis over fredagens stresstest, der er blevet skoset for at være "for blød", fik mandag de europæiske bankaktier til at dykke.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

De europæiske bankaktier trak de europæiske aktiemarkeder ned mandag. Lettelse over den europæiske stresstest af 51 banker blev vekslet til skepsis, efterhånden som formiddagen skred frem, og ganske pæne stigninger i bankgruppen fra morgenstunden blev generelt vekslet til fald.

"Problemet med stresstesten er, at den er for blød, da den kun regner med en mild til moderat recession. Det betyder, at resultaterne fra undersøgelsen ikke fortæller os meget. Derfor er det ikke overraskende, at de fleste banker klarede testen. Det, der kan drive markederne højere op herfra, er derfor kun ethvert tegn på, at den internationale vækst begynder at tage fart," siger aktiestrateg hos Saxo Bank Peter Garnry til Bloomberg News.

De brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, endte mandag med et fald på 0,5 pct. til omkring indeks 340 efter at have været oppe over 344 en lille halv time oven på åbningen mandag. Underindekset for bankerne faldt med 1,6 pct. mest efter at være åbnet i et plus på 1,3 pct.

Italienske Unicredit klarede sig både næstværst i stresstesten og i indekset med et fald på 9 pct., mens Banco Popular Espanol og Banca Popolare de Milano, der også klarede sig skidt faldt små 6 pct.

Faldene skal ses i lyset af, at aktiemarkedet ikke kan udelukke, at yderligere kapitalforhøjelser kan blive nødvendige for nogle aktører, også selv om selve stresstestens resultater egentlig var relativt gode.

Banca Monte dei Paschi di Siena, som er værst rustet over for stressscenarierne, steg dog 1 pct., men banken annoncerede også en redningsplan og en kapitaltilførsel på 5 mia. euro inden resultatet.

/ritzau/FINANS

 Italiensk bank suspenderet efter aktiedrop på 8 pct. 

 Grækenland vil lokke penge tilbage til landets banker

 Bankerne endte i bunden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også