Fintech-selskab går i struben på bankernes valutagebyrer

Nyt selskab rejser penge til satsning på at tage andel af valutagebyrer fra bankerne.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Fintech-selskabet November First er med ny kapitalindsprøjtning klar til at tage kampen op mod bankernes lønsomme forretning med overførsler i fremmed valuta.

Det skriver Børsen.

November First har udviklet en digital betalingsløsning, der skal nedbringe omkostningerne ved valutavekslinger, og nu har en investorgruppe med Gregers Kronborg i spidsen skudt et tocifret millionbeløb i foretagendet.

"Hvis det virker kommercielt, er potentialet stort, fordi markedet er enormt, og systemet er skalerbart," siger Gregers Kronborg, der også er bestyrelsesmedlem hos ratingsitet Trustpilot, til Børsen.

I spidsen for November First står Mikael Langseth Nilsson, og han har sikret sig licens fra Finanstilsynet i Danmark, der giver mulighed for at lancere platformen i andre europæiske lande.

Mikael Langseth Nilsson vurderer, at November First kan tilbyde kunderne besparelser på mindst halvdelen af gebyret og 40 pct. af kursmarginalen sammenlignet med prislejet hos bankerne.

/ritzau/FINANS

Storbankernes blockchain-klub har fået et nyt medlem

Dansk fintech-virksomhed med i eftertragtet accelerator-program 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også