EU vil indføre fælles regler for bankkrak-ansvar

Selv om der er uenighed blandt flere lande, har EU planer om at indføre fælles regler for, hvilke tab investorerne skal tabe, hvis en bank går konkurs.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten
AF RITZAU FINANS

Bruxelles vil gribe ind i et voksende split mellem EU-lande omkring, hvordan tab skal påtvinges investorerne i tilfælde af bankkrak, skriver Financial Times.

Fællesregler for en bestemt mængde "tabs-absorberende" gæld blev indført efter enighed blandt G20-landende sidste år for at forhindre, at skatteyderne i fremtiden ville skulle betale regningen for redningspakker til krakkede banker. Problemer opstår dog nu, da eurozonens økonomiske giganter alle er uenige om, hvordan løsningen skal gribes an, skriver den amerikanske avis.

Tyskland, Frankrig og Italien har alle luftet forskellige løsninger på det samme problem, som centrerer sig omkring, at obligationsejere tager tabene foran almindelige bankkunder. Europa-Kommissionen vil derfor bryde ind med en fælles løsning for at sikre, at der ikke skabes yderligere forvirring blandt internationale banker og låntagere. Den franske løsning om at skabe en hel ny type gæld er umiddelbart den mest populære, hvilket kan skabe spændinger med Tyskland, skriver Financial Times.

Reglerne for såkaldt senior gæld er et af de største punkter på dagsordenen for EU, mens man får G20-aftalen på benene kendt som "total loss-absorbing capacity" eller TLAC, som de største globale banker skal indordne sig under inden 2022.

 

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også