Nordea til investorer: Bliv ikke overrumplet ved britisk ja til EU

Mens flere banker råder kunderne til at gardere sig mod et brexit, så mener Nordea, at kunderne også bør forberede sig på et ja til at forblive i EU. Det skriver Bloomberg. (Opdateret)
Niels From, researchchef hos Nordea Markets.
Niels From, researchchef hos Nordea Markets.

I takt med at flere meningsmålinger på det seneste har peget på muligheden for at briterne vælger at stemme nej tak til at forblive i EU, så er flere banker begyndt at råde deres kunder til at forberede deres porteføljer på et såkaldt brexit. Men Skandinaviens største bank, Nordea, siger, at det er væsentligt også tage højde for den lettelse, der kan opstå efter afstemningen den 23. juni, hvis det bliver et ja til EU. Det skriver Bloomberg.

Et ja kan nemlig betyde, at både pundet og andre mere risikable valutaer bliver styrket, mens de ellers så sikre havne i Skandinavien vil omvendt vil blive ramt. 

”Markederne har i høj grad positioneret sig i forhold til meningsmålingerne. Hvis det bliver et ja, så vil der opstå en form for lettelse,” siger Niels From, researchchef hos Nordea Markets til Bloomberg.

Bloombergs seneste måling viser, at 42 pct. ønsker at forlade EU, mens 43 pct. vil blive, mens de resterende endnu ikke har besluttet sig. Spørger man bookmakerne så er troen på et Brexit faldet i ugens løb fra omkring 32,22 pct. til 27,3 pct.

Hos Nordea er vurderingen, at der er 60 pct. sandsynlighed for, at briterne vil stemme ja til at forblive i EU.

”Det er vores subjektive vurdering. Et ja vil med det samme få en positiv effekt på pundet og risikable aktiver,” siger Niels From.

Niels From påpeger dog, at han forventer, at den positive effekt sandsynligvis vil være kortvarig, idet der venter en lang liste af andre risikofaktorer forude, heriblandt det amerikanske valg. 

 

Brexit skaber tvivl og undren på valutamarkedet 

Danske Bank rådgiver kunderne at hedge op til EU-afstemning

Valutaflugt forud for brexit-afstemning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også