STØRRE BANKER: Her er vinderne af Årets Finansvirksomhed

Der var særligt en større bank, som for alvor hev priser hjem i kategorierne, der omfattede store og mellemstore banker i FinansWatch uddelingerne til Årets Finansvirksomhed.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard
AF ASTRID KRYSFELDT, METTE MANDRUP OG JENS RUSKOV

"Konkurrencen har været meget tæt i mange af kategorierne, så det at være i top tre er ganske flot.”

Sådan lagde partner i EY, Lars Rhod Søndergaard, ud, inden han præsenterede de data, der ligger til grund for analysen der ligger bag kåringerne Årets Finansvirksomhed.

Han fortalte, hvilke temaer der optager ledelserne i bankerne.

"På en førsteplads ligger risiko og omkostninger, effektivitet og så udvikling og vækst. Det eneste vækstrelaterede, der kommer ind på top 8 er investeringer i kundevendt teknologi. Her er Norden væsentligt højere placeret end resten af Europa, til gengæld ligger Norden markant lavere i at investere og indgå partnerskab i forbindelse med fintech, for der er der en tendens til, at man selv vil stå for det," fortalte han.

Blandt de større banker blev der delt priser ud for nogle af de temaer, der optager bankerne; nemlig indtjening, vækst, soliditet, effektivitet og helt grundlæggende Årets Bank.

Ringkjøbing Landbobank løb med tre af de fem priser, så adm. direktør John Fisker måtte på scenen og takke for priserne for både indtjening, effektivitet og Årets Bank.

"Jeg tror, vi er så heldige at stå her, fordi vi har styr på den forretningsmodel. Der er så meget forandring i den finansielle sektor i øjeblikket, og forretningsmodellen kommer til at ændre sig. På grund af forandringerne får vi rigtig mange kunder, og væksten bidrager til, at vi får en fornuftig bundlinje og fornuftig fremdrift," siger John Fisker.

Begrundelsen for, at Ringkjøbing Landbobank vandt prisen for Årets Bank var:

"Ringkjøbing Landbobank vinder den overordnede pris, fordi banken klarer sig bedst på tværs af de øvrige kategorier. Således vinder Ringkjøbing Landbobank både i indtjeningskategorien og i effektivitetskategorien, mens banken er blandt de tre nominerede i soliditetskategorien. Endelig præsterer Landbobanken en ganske fornuftig vækst," sagde chefredaktør Anders Heering.

Jyske Bank vandt prisen for vækst, hvilket blev begrundet med, at banken har formået at skabe vækst i både netto rente- og gebyrindtægter samt udlån. Det skyldes blandt andet opkøbet af BRF Kredit i 2014.

Danske Bank tog førstepladsen i kategorien soliditet, fordi banken dels har den højeste solvensoverdækning blandt de mellemstore og store banker, og dels har banken også formået at polstre sig yderligere fra 2014 til 2015.

MINDRE BANKER: Her er vinderne af Årets Finansvirksomhed 

PENSION: Her er vinderne i årets finansvirksomhed

Finanstilsynets chef Jesper Berg vinder FinansWatch læserpris

 

Kåringen af Årets Finansvirksomhed bygger på en rapport udarbejdet af FinansWatch i samarbejde med EY. Her kan du se alle målte virksomheders konkrete placering, tendenser, interviews og meget mere. Rapporten er gratis for abonnenter på FW Insight. Læs mere om FW Insight her:  http://finanswatch.dk/incoming/article8649057.ece/binary/FinansWatch%20Insight%20Produktark.pdf

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også