Unicredit overrasker med lavere nedskrivninger end ventet

AF RITZAU FINANS

Lavere nedskrivninger på udlån end ventet sikrede Italiens største bank, Unicredit, et overskud i første kvartal, der var slår analytikernes forventninger.

I årets tre første måneder realiserede storbanken et overskud på 406 mio. euro, hvilket skal sammenlignes med analytikernes forventninger på 297 mio. euro, skriver Bloomberg News.

Der var dog samtidig tale om et fald i overskuddet, da banken i første kvartal sidste år landede et resultat på 512 mio. euro.

Banken, der har base i Milano, hensatte i første kvartal 755 mio. euro til tab på udlån, hvilket er mindre end sidste år, hvor hensættelser til tab på udlån udgjorde 980 mio. euro.

Negative renter og volatile markeder ramte dog indtægterne, der faldt til 5,48 mia. euro fra 5,75 mia. euro i samme periode af 2015.

Investorerne belønner dog aktien med en stigning på 2,4 pct. tirsdag eftermiddag.

 

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også