Anders Dam venter yderligere vækst i boliglån på 18-20 mia. kr. i år

Boligudlånsvæksten fortsætter i Jyske Bank, hvor ordførende direktør Anders Dam forventer at hente yderligere 18-20 mia. kr. i nye boliglån i resten af 2016.
Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank. | Foto: Ole Lind
Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank. | Foto: Ole Lind

Jyske Bank venter at fortsætte udlånsvæksten i kølvandet på overtagelsen af BRF Kredit og balladen om bidragssatser i kølvandet på Totalkredit kommende prisforhøjelser fra 1. juli.

”Vi tror selv, at vores nettovækst i år bliver 18-20 mia. kr. på boliglån. Men hvor de kommer fra, det er vi holdt op med at følge med i. Vi er bare glade for, at vi får nogle kunder,” siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, i et interview med FinansWatch.

Da Jyske forlod Totalkredit i forbindelse med købet af BRF Kredit havde banken formidlet lån til Totalkredit for 85-87 mia. kr. Siden fusionen med BRF Kredit har Jyske Bank fået nye boliglån ind på bøgerne for 63,3 mia. kr. 

”Hvis vi når det niveau, vi siger i år, så når vi op omkring 75-77 mia. kr., og det havde vi ikke drømt om, at vi ville nå derop så hurtigt. Man skal jo tænke på, at vi havde brugt 24 år i Totalkredit på at opbygge en balance på 85-87 mia. kr.,” siger Anders Dam.

”Så det vidner noget om succesen med disse lån, i hvert fald som vi ser det,” tilføjer han.

Totalkredit meddelte i går, at man forventer, at Jyske Bank/BRF vil hente lån for 15-20 mia. kr. fra Totalkredit i den nærmest fremtid.

Han forklarer, at kunderne der vælger at flytte deres Totalkreditlån over i Jyske Bank/BRF Kredit ofte øger deres lån en smule, eksempelvis hvis de vælger at indfri et billån og lægge det over i boliglånet for at udnytte friværdien.

I februar sagde du til FinansWatch, at du mente, at faktisk mente at der var potentiale for at hente hele 100 mia. kr. Mener du fortsat det?

”Altså at skabe en vækst i boligudlånet på 100 mia. kr. – men altså ikke blot via Totalkredit. Det ser jeg stadigvæk som realistisk. Og hvis min prognose holder, så har vi ved udgangen af året nået 75-77 mia. kr. af det som jeg ser som potentialet på 100 mia. kr.,” siger Anders Dam.

Jyske Bank har i kølvandet på ballande om Totalkredits kommende bidragsforhøjelser tilbudt gebyrfri flytning af boliglån, hvis man skifter til Jyske Bank eller BRF Kredit. Det kan også ses i Jyske Banks regnskab for første kvartal i form af færre indtægter på gebyrer.

”Det må man sige. Men også i form af, at vi ikke har set den konverteringsaktivitet i Jyske bank og BRF som der var sidste år,” konstaterer Anders Dam.

Kan det betale sig for jer? Og hvor længe vil I fortsætte med det?

”Det forventer vi, at det kan på sigt. Vi har jo sagt, at det gælder indtil udgangen af 2016, for vi har besluttet os for at være meget, meget konkurrencedygtige i år for at få noget volumen ind, og det er vi godt i gang med,” siger han.

Hvornår melder i noget nyt ud om bidragsatserne?

”Det, der indgår i vores overvejelser er, at vi skal have et klart konkurrentbillede, og det har vi ikke i øjeblikket. Der er jo meget stor usikkerhed om, hvad Basel-kommissionen ender med at komme med, og hvad EU så rent faktisk vil implementere,” siger Anders Dam og fortsætter:

”Men vi tager det stille og roligt. Nu ved kunderne hvor de har os henne i den resterende del af 2016, og det ved at få flere kunder på bøgerne, så vil det alt andet lige slå ud i regnskabet i form af højere renteindtægter.”

Anders Dam hæver mål for boliglån med 15 mia. 

Totalkredit frygter at Jyske løber med lån for 15-20 mia 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også