Forsikringsforbundet: Færre tilsyn er ikke udtryk for bedre arbejdsmiljø

Et markant fald i antallet af tilsyn fra Arbejdstilsynet er ikke udtryk for, at det går bedre i finanssektoren. Det skriver Forsikringsforbundet som reaktion på FA's udmelding.
Færre tilsyn er ikke nødvendigvis et udtryk for et godt arbejdsmiljø. Det mener Forsikringsforbundet. | Foto: Colourbox
Færre tilsyn er ikke nødvendigvis et udtryk for et godt arbejdsmiljø. Det mener Forsikringsforbundet. | Foto: Colourbox

Et fald på 70 pct. færre tilsyn i årets første tre en halv måned i år sammenlignet med forrige år, fik forleden Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, til at glæde sig over, hvad hun mente, var et udtryk for et godt arbejdsmiljø i finanssektoren.

”Tallene bekræfter blot det billede, vi har set igennem flere år nu. Vi får grønne smileys, når Arbejdstilsynet kommer på besøg i finansvirksomheder, for det er ikke i finanssektoren, risikoen ligger," sagde hun i går.

Den konklusion tilslutter Forsikringsforbundet sig dog ikke.

"I Forsikringsforbundet mener vi ikke, at man kan drage denne parallel. Tallene illustrerer derimod blot, at Arbejdstilsynet vælger at bruge deres kraftigt reducerede ressourcer på tilsynsbesøg i brancher og fag, hvor der er væsentlig større udfordringer omkring det fysiske arbejdsmiljø," siger Marie Hein Haslev, arbejdsmiljøkonsulent hos Forsikringsforbundet i en meddelelse.

Udmeldingen kommer ovenpå Finanssektorens Arbejdsgiverforening i går glædede sig over blot 24 tilsyn i sektoren i årets første tre og en halv måned sammenlignet med 81 besøg i samme periode forrige år.

FA: Godt arbejdsmiljø afføder færre besøg fra Arbejdstilsynet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også