Økonomer: Kronen kan selv holde balancen

AF RITZAU FINANS

I knap et år har Nationalbanken solgt ud af valutareserven for at modvirke en svækkelse af den danske krone over for euroen. Men den trafik stoppede imidlertid i marts, hvor Nationalbanken for første gang siden april 2015 ikke intervenerede på valutamarkedet, viser tal fra Nationalbanken.

"Det er faktisk første gang siden marts sidste år, at det ikke har været nødvendigt. I de mellemliggende måneder har banken solgt ud af valutareserven for at styrke kronen," kommenterer cheføkonom i Danske Bank Las Olsen de seneste data for valutabalancen fra Nationalbanken.

De viste, at valutareserven i Nationalbankeni marts faldt med 9,2 mia. kr. til 412,4 mia. kr., efter at Nationalbanken i perioden netto har købt valuta for 0,3 mia. kr., og staten netto har indfriet lån i udlandet for 9,5 mia. kr. Salg af udenlandsk valuta for at styrke konekursen er der derimod ikke tale om.

"Det tyder på, at Nationalbanken med den nuværende renteforskel til ECB har formået at etablere en foreløbig ligevægt," mener chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen.

Nationalbanken valgte ikke at nedsætte renten, da ECB gjorde det 10. marts. Siden da har man set en styrkelse af kronen over for euro.

"Dagens tal indikerer, at der ikke umiddelbart er grund til at forvente selvstændige danske renteændringer over de kommende måneder. Vi har således udsigt til, at renten bliver ved med at ligge på minus 0,65 pct. et stykke tid endnu," vurderer cheføkonom Steen Bocian Dansk Erhverv.

 

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også