Medie: Svensk finansminister raser over skatteafsløringer

Den svenske finansminister, Magdalena Andersson, er oprørt over at millioner af sider dokumenter afslører at blandt andre Nordea har været med til at oprette skuffeselskaber i skattely.

Den socialdemokratiske svenske finansminister, Magdalena Andersson, lægger ikke fingrene imellem, i et interview med den svenske nyhedstjeneste Di.se om millioner af lækkede papirer fra et advokatkontor i Panama, som viser at banker har været med til at oprette tusinder af skuffeselskaber i skattely.

"Jeg bliver som mange naturligvis oprørt når man ser sådan noget. Hele vores svenske model bygger på, at alle mennesker er med til at betale, så alle har adgang til skole, sygepleje og universiteter," siger Magdalena Andersson.

Direkte adspurgt om Nordeas rolle i afsløringerne siger den svenske finansminister:

"Det er opsigtsvækkende. Jeg antager at ledelsen nu sidder og overvejer, om de har sådanne sammenhænge man vil ses i, og om det er godt for varemærket. De gælder i øvrigt for alle selskaber i Sverige, som lægger meget tid og kræfter i at undgå skat," siger Magdalena Andersson til Di.se, og fortsætter:

"En del aktiviteter er ulovlige, og det er naturligvis helt uacceptabelt, men det kan også handle om at man har vældigt komplicerede konstruktioner, som er i gråzonen for at undgå at betale skat. Så bør man overveje, om man kan se sig selv i spejlet, men også om det overhovedet er godt for virksomheden at figurere i denne type sammenhæng."

Nordea har selv meddelt, at man i 2009 ændrede politik i forhold til at hjælpe kunder med at oprette skuffeselskaber i skattely. På det tidspunkt ejede den svenske stat en femtedel af banken.

"Det gør det naturligvis endnu mere upassende," pointerer den svenske finansminister til Di.se.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også