Datacentral vinder langvarig sag over medarbejder

Højesteret har bestemt, at det var forkert af en tidligere ansat i datacentralen SDC at betale private regninger med sin mobil.

En medarbejder hos datacentralen SDC blev for fem år siden bortvist for at have betalt blandt andet togbilletter med sin arbejdsmobil. Og den bortvisning var på sin plads, har Højesteret slået fast i en ny principiel dom. Det skriver Finanssektorens Arbejdsgiverforening i en meddelelse.

Medarbejderen havde tilbage i 2011 anvendt sin arbejdsmobiltelefon til at betale nogle private udgifter. I praksis havde medarbejderen købt private togbilletter via sms på sin arbejdsmobil, hvorved beløbet blev påført mobilregningen, som arbejdsgiveren afholdt, skriver FA.

Medarbejderen fandt bortvisningen uretmæssig og anlagde sag. FA har ført sagen for SDC og underdirektør og advokat i FA, Merete Preisler, er tilfreds med afgørelsen.

”Man må naturligvis ikke påføre sin arbejdsgiver betalingen for sine private udgifter. Det siger sig selv. Og i den forbindelse er der i min optik ikke forskel på, om medarbejderen bruger en arbejdsmobiltelefon eller arbejdsgiverens kreditkort. Det er Højesteret enig med os i. Og det er vi naturligvis tilfredse med,” siger Merete Preisler.

FA tabte sagen i byretten, men vandt senere i landsretten. Og nu har Højesteret altså stadfæstet landsrettens dom.

Finansforbundet taber sag mod datacentral 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også