Skræmte obligationsfonde polstrer reserverne

Store obligationsfonde søger mod likvide investeringer.
AF RITZAU FINANS

Store obligationsfonde har mere end dobbelt så mange af deres samlede aktiver i likvide midler, end de havde for fem år siden. En tiltagende frygt kan være en del af forklaringen.

Det skriver Financial Times.

Ifølge tal fra finanshuset Morningstar har obligationsfonde under både Blackrock og Frankling Templeton, der er blandt de ti største obligationsfonde i verden, mere end fordoblet deres likvide reserver over de sidste fem år til nu at udgøre mindst 18,5 pct. af de samlede aktiver.

Udviklingen kan ifølge flere analytikere forklares med øgede kapitalkrav og en tiltagende frygt, efter at high yield-fonden Third Avenue i december blev tvunget til at lukke ned, da investorerne trak penge ud af fonden.

"I lyset af Third Avenue-affæren vil fonde måske gerne have en lidt større andel kontanter for at sikre, at de kan opfylde eventuelle indløsningsanmodninger," siger Sean Tuffy, der er chef for regulering hos Brown Brothers Harriman, til Financial Times.

Samme udvikling ses blandt større europæiske obligationsfonde. Eksempelvis er kontantbeholdningen mere end firdoblet hos Carmignac Sécurité og Invescos Euro Corporate Bond-fond siden starten af 2011.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også