Medie: Medarbejdertilfredshed falder i Nationalbanken

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse viser, at de ansatte i Nationalbanken er blevet mindre tilfredse end de var under tidligere nationalbankchef Nils Bernstein.
Foto: /ritzau Scanpix/Carsten Snejbjerg
Foto: /ritzau Scanpix/Carsten Snejbjerg

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse gennemført sidste år blandt de ansatte i Nationalbanken viser, at både arbejdsglæden og loyaliteten er faldet i forhold til den forrige undersøgelse i 2012. Det skriver erhvervsmediet Finans.dk.

"Sammenlignet med 2012-undersøgelsen er eneste forbedrede indsatsområde Samarbejde. Både Omdømme, Overordnet ledelse, Nærmeste leder, Løn og ansættelsesforhold samt Faglig og personlig udvikling går tilbage. Løn og ansættelsesforhold udviser et fald på -8 indekspoint," fremgår det ifølge Finans.dk af undersøgelsens sammenfatning.

Den forrige undersøgelse af medarbejdertilfredsen fandt sted mens Nils Bernstein var øverste chef i Nationalbanken, mens den seneste undersøgelse er gennemført med Lars Rohde i chefstolen.

Mellem de to undersøgelser gennemførte Nationalbanken sin hidtil største fyringsrunde, hvor 55 medarbejdere, svarende til omkring ti pct. af alle ansatte, blev fyret. Historisk set har fyringer ellers været endog særdeles sjældne i Nationalbanken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også