Citigroup satser tungt på aktiehandel

Satsningen på aktiemarkederne ses som en test for Citigroups administrerende direktør Michael Corbat.
Foto: Matt Rourke/AP/ritzau
Foto: Matt Rourke/AP/ritzau
AF RITZAU FINANS

Flere års nedskæringer er ved at være fortid hos Citigroup, der vil begynde at investere tungt i aktiehandel igen.

Det skriver Wall Street Journal.

Ambitionerne inden for netop aktiehandel kommer bag på flere analytikere, da Citigroup traditionelt har haft flere muskler at spille med inden for obligationshandel. Citigroup er næststørst målt på indtægter fra obligationshandel, men kommer blot ind som nummer ni på indtægter fra aktiehandel. Nedskæringer har gjort bankens indtjening mere afhængig af klassiske Wall Street-aktiviteter, herunder trading, der udgjorde godt 20 pct. af bankens indtægter i årets første ni måneder.

Satsningen på aktiemarkederne ses som en test for Citigroups administrerende direktør Michael Corbat. Lederen af afdelingen bliver Derek Bandeen, der har stået i spidsen for afdelingen i syv år og har en baggrund som aktiehandler hos Morgan Stanley, skriver Wall Street Journal.

Banken vil ikke oplyse, hvor meget den vil investere i trading-aktiviteterne, men håber at kunne kapre forretning fra europæiske konkurrenter, der er kommet under pres for at slanke de divisioner, der vejer tungest i modellerne til udregning af risiko-vægtet kapitalpolstring.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også