OW-chefs advokat sabler ansvarsredegørelse ned

OW Bunker topchefen Jim Pedersens advokat er stærkt kritisk over for konklusionerne i ny redegørelse over ansvaret for kollapset af OW Bunker.

Den omfattende redegørelse over ansvaret for OW Bunkers kollaps, som blev offentliggjort i juledagene, skydes ned af hovedpersonen bag OW Bunker, topchef Jim Pedersens advokat. Jim Pedersen udnævnes i redegørelsen, som er udarbejdet af ad-hoc kurator Søren Halling-Overgaard, som en af de centrale i nedturen for OW Bunker. Men Jim Pedersens advokat, John Korsø Jensen er kritisk overfor redegørelsen, siger han til FinansWatch.

"Dette er et partsindlæg, som ikke er blevet forelagt nogen som helst. Der er så mange fejl, misforståelser og postulater i det, at skal man rette dette, vil det fylde flere hundrede sider. Så vi kommenterer ikke på detaljerne i redegørelsen," siger han.

Han siger, at hans klient Jim Pedersen ikke går på gaden i denne sag, for at forsvare sig, for det "tjener ikke noget formål," understreger han.

"Det er meget enkelt, det her. Redegørelsen er et partsindlæg. Man har ikke forelagt dette for nogen. Der er en række væsentlige fejl og misforståelser, som kunne være undgået, hvis man havde drøftet det med parterne. Man burde have diskuteret indholdet med de, det vedrører, før man offentliggjorde det. Der er postulater, der ikke er yderligere underbygget," siger John Korsø Jensen.

Advokaten bag redegørelsen, Søren Halling-Overgaard siger, at han ikke har nogen kommentar til kritikken af hans arbejde.

OW Bunkers topfolk angribes i omfattende redegørelse 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også