Deutsche Bank styrker kapital med kinesisk frasalg

Deutsche Bank har solgt sin ejerandel på 19,99 pct. i den kinesiske bank Hua Xia Bank for et beløb på mellem 3,2 og 3,7 mia. euro.

Køber er det kinesiske forsikringsselskab PICC Property and Casualty, skriver banken i en meddelelse mandag.

Frasalget er betinget af almindelige forhold, herunder myndighedernes godkendelse.

Deutsche Bank, der investerede i den kineiske bank tilbage i 2006, tilføjer, at salget på proforma basis ville have forbedret bankens kernekapital, Tier 1-andel, med 30-40 basispoint per 30. september 2015.

"Vi vil nu arbejde med myndighederne for at afslutte transaktionen. Når handlen afsluttes vil Deutsche Banks kapitalposition blive styrket, og vi vil have gjort yderligere fremskridt i eksekveringen af vores strategi," siger Marcus Schenck, som er finansdirektør hos Deutsche Bank, i meddelelsen.

Aktien i Deutsche Bank faldt mandag 0,2 pct. til 22,28 euro.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også