Nationalbanken solgte i sidste uge for første gang siden slutningen af januar statsobligationer, som et led i normaliseringen af pengepolitikken efter det opadgående pres på kronen der begyndte 15. januar.

Der er efterhånden også ved at komme gang i skatkammerauktionerne, som er statsgældspapirer med en løbetid på op til et år. De har ikke været aflyst på noget tidspunkt, men Nationalbanken har i lange perioder været åbenlyst tilbageholdende med at sælge de korte statspapirer, der kan bruges af dem, der vil spekulere i kronekursen.

På dagens auktion valgte Nationalbanken ganske vist slet ikke at sælge de helt kortløbende skatkammerbeviser, der udstedes den 16. oktober og allerede bliver indfriet den 1. december. Men det er sådan set forståeligt nok, da der blot var bud for 300 mio. kr., hvilket set i skatkammertermer er et meget beskedent beløb.

Der var mere efterspørgsel efter det skatkammerbevis der udløber 1. marts næste år. Her var der bud for i alt 3,64 mia. kr., og Nationalbanken valgte at sælge for 3,14 mia. kr., til en skæringsrente på minus 0,42 pct. Ved den sidste auktion 29. september blev de samme skatkammerbeviser solgt til en skæringsrente på minus 0,41 pct.

Skatkammerbeviser er typisk blevet brugt til at styre statens kortsigtede likviditet. Da staten for tiden har en rigelig likviditet, er der strengt taget ikke brug for at udstede statsgældsbeviser. Men den negative rente betyder, at staten tjener penge på at udstede gældsbeviserne.

I år har der ifølge FinansWatch' beregninger i alt været bud på skatkammerbeviser for 112,72 mia. kr., og er blevet solgt for 25,56 mia. kr., hvoraf alene de seneste to auktioner dog har stået for 9,64 mia. kr., eller 37,7 pct. af det samlede salg i år.