Wall Street banker polstrer sig mod ny nedtur

De amerikanske storbanker begynder nu at ophobe mere kapital, viser tal fra centralbanken.
AF RITZAU FINANS

De største banker på Wall Street er begyndt at forberede sig på en mulig nedtur, og dermed ser fem år med gradvis udhuling af reserverne ud til at være forbi.

Det skriver Financial Times.

Månedlige data fra Federal Reserve viser ifølge avisen, at bankerne i august øgede deres kapitalreserver med knap 2 pct. til 70 mia. dollar efter 10 måneder i streg med reduktioner. Reserverne toppede i april 2010 med omkring 174 mia. dollar. Kapitaloverdækningen i forhold til de samlede bruttoudlån udgjorde mindre end 1,4 pct. ved udgangen af andet kvartal, langt under niveauet fra 2010 på 3,5 pct.

Dermed ser det ud til, at Wall Streets populære forretningsmodel siden finanskrisen, baseret på at udnytte de reserver, der var sat til side for at beskytte bankerne mod dårlige lån, er nået til vejs ende, da reserverne er barberet ned på et minimumsniveau.

Mange af bankerne er ifølge analytikerne Jennifer Thompson fra Portales Partners i New York på et vendepunkt, da banker med stor eksponering i råvarer, energi og industri har måttet foretage udvidelser af deres reserver på grund af de store prisudsving.

Eksempelvis fortalte Citigroups finansdirektør, John Gerspach i september, at banken ville opbygge reserver relateret til energi i tredje kvartal for at polstre sig over for en eksponering på energi på omkring 18 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også