Eksportkreditfonden står overfor store forandringer. Et nyt lovforslag vil ændre grundlaget for fonden fra at være en statslig forvaltningsenhed til at være et selvstændigt offemtligt selskab og det betyder i praksis, at fonden bliver mere selvkørende. Det siger kommunikationschef i EKF, Mogens Agger Tang.

”Den mest synlige konsekvens er, at vi får flere privat medlemmer ind i bestyrelsen, hvor repræsentanterne for staten udskiftes. Det bliver en konsekvens, hvis loven gennemføres,” siger han.

Gennemføres loven, vil EKF ”som følge af den selvstændige juridiske status” ikke indgå i det almindelige ”administrative hierarki” og er som sådan ikke en del af den offentlige forvaltning, står der i lovforslaget.

Loven er indtil videre kun i høring og ventes gennemført i sommeren næste år.

”Det vil betyde, at EKF vil få et større selvstændigt mandat til, at tage beslutninger indenfor de rammer, Fonden virker under, men uden man behøver sende alt til godkendelse i et udvalg i ministeriet,” siger han.

”De regler, vi kører under i dag, er fra 1999, men meget er sket siden og EKF er blevet en stor organisation.”

Det er tre poster i bestyrelsen, der vil stå til udskiftning, hvis loven stemmes igennem.

”Det er planen, at få private erhvervsfolk ind i bestyrelsen, der både har viden indenfor finansiering og på at drive virksomhed udenfor landets grænser,” siger kommunikationschefen.

Baggrunden for ændringen er, at ”modernisere og opdatere lovgivningen vedrørende Eksportkreditfonden.”

Det har det formål, at sikre, at lovgrundlaget er tilpasset de opgaver, som Eksportkreditfonden udfører nu og forventes at udføre i fremtiden,” forklares det i lovforslagets bemærkninger.