Bagmandspolitiet kontraanker og kræver hårdere straffe

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet kontraanker dommen i Parken-sagen og kræver skærpede straffe til Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup.
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
AF RITZAU & NIKLAS KRIGSLUND

Bagmandspolitiet kontraanker domme mod "hovedaktørerne" i Parken-sagen, hvor Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup begge blev kendt skyldige i kursmanipulation

Det oplyser statsadvokat Morten Niels Jakobsen, chef for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, til Ritzau.

"Anklagemyndigheden anker mod dem, som vi opfatter som hovedaktørerne, fordi vi mener, at landsretten skal have mulighed for at tage stilling til denne sag. Det er den egnet til," siger han.

"Det drejer sig om handel med egne aktier. Hvornår er det kursmanipulation, og hvornår er det lovligt. Det er ikke et helt enkelt spørgsmål. Hvornår er man på den ene side, og hvornår er man på den anden side af stregen," siger Morten Niels Jakobsen.

Bagmandspolitiet vil desuden gå efter en skærpet straf til to tidligere Parken-bosser, skriver DR Nyheder. I stedet for de fire og seks måneders ubetinget fængsel, som byretten idømte Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup, kræver man nu to års fængsel.

Tidligere mandag besluttede Parken Sport & Entertainment at anke dommen i sagen om kursmanipulation med selskabets aktier, som Københavns Byret afsagde for to uger siden. Parken modtog en bøde på en million kroner.

Parken vil anke dom i sag om kursmanipulation

15 forhold fældede Don Ø for kursfusk

Don Ø: Jeg er uskyldig i alle forhold

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også