Børschef: Få danske noteringer skyldes skuffelser over First North

En kombination af dårlige erfaringer med minibørsen Firsth North og skandalen om OW Bunker ligger bag de rekordfå danske børsnoteringer, vurderer dansk topchef i Nasdaq.
Foto: NASDAQ OMX
Foto: NASDAQ OMX

Danmark er agterlanterne, når det kommer til antallet af børsnoteringer. Bare én er det blevet til i år, da Novo børsnoterede sit it-selskab NNIT i starten af året. Hos Nasdaq OMX, der står bag den danske fondsbørs, vækker det hovedbrud, at Danmark klarer sig så dårligt, mens eksempelvis Sverige buldrer af sted med striber af nynoteringer.

Det siger Hans Ole Jochumsen, tidligere topchef for Københavns Fondsbørs og i dag næstkommanderende i Nasdaq, Hans-Ole Jochumsen, til FinansWatch.

”Der er en del forklaringer på, at der er så få noteringer i Danmark, men en af dem er oprettelsen af minibørsen Firsth North og de dårlige erfaringer, der har været med den,” siger Hans-Ole Jochumsen.

Firsth North blev oprettet i 2006 og var tænkt som en markedsplads for mindre virksomheder. Men mange af selskaberne har klaret sig dårligt og høstet solid kritik i medierne. Det brød reelt ud fra starten, børsen blev oprettet og Firsth North har aldrig været nogen dansk succes.

”Det kan være en del af forklaringen,” siger Hans-Ole Jochumsen. Han siger, at de meget få danske noteringer har Nasdaqs bevågenhed, for det er ”ikke logisk,” siger han, at Sverige og Finland har så mange noteringer, mens de går Danmark forbi.

OW Bunker koster

Han afviser heller ikke, at skandalen med oliehandelsselskabet OW Bunker kan trække ned.

”Det har været en meget beklagelig situation, som jeg må sige, at jeg ikke selv har kunnet gennemskue kunne gå så galt, som den gjorde.”

OW Bunkers kollaps i november sidste år udskød netop børsnoteringen af NNIT flere måneder.

Jochumsen mener, Sverige og Danmark adskiller sig meget i opbygningen af den del af den finansielle sektor, der skal sende selskaber på børsen.

”I Sverige er der langt flere mindre finansielle virksomheder, der kan hjælpe små selskaber på børsen, modsat i Danmark, hvor det primært håndteres af de store,” siger han.

Hos investeringsbanken SEB er man enig.

"I Danmark er der ikke mange selskaber, der vil gå efter en børsnotering, hvis de tror, at de fem største investorer (ATP, PFA, Danske Bank, Nordea og SEB, red) ikke er med," forklarer Carsten Heinild, chef for corporate finance i investeringsbanken SEB, for et par dage siden i Børsen.

Hans-Ole Jochumsen siger, at der skal findes en løsning.

”For markedet er der jo og børsmarkedet er et sted, virksomheder kan hente kapital,” siger han.

Mindre selskaber dropper børsen i Danmark 

Dansk handelsplatform vil hjælpe virksomheder på børsen

Dansk virksomhed vælger børsnotering på den anden side af Øresund  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også