Det er hverken i Danmark eller Sverige hverdagskost, at embedsmænd offentligt presser politikere til at indføre en bestemt lovgivning.

Men det er præcis hvad cheferne for det svenske finanstilsyn, centralbank og afviklingsmyndigheden for banker nu har gjort.

I en kronik i den svenske avis Dagens Nyheter skriver Riksbankchef Stefan Ingves, Riksgäldsdirektør Hans Lindblad og fungerende tilsynsdirektør Martin Noréus, at et "tydeligt afdragskrav bør indføres snarest muligt".

Det er langt fra en hemmelighed, at tilsynsmyndighederne mener, at de svenske boligejere i højere grad skal tvinges til at betale afdrag på deres boliglån.

I juni var hovedtemaet for mødet i Sveriges finansielle stabilitetsråd netop en diskussion af farerne ved stigende boligpriser og de svenske boligejeres stigende gældsætning.

Svenske boligpriser stiger voldsomt

De tre myndighedschefer henviser blandt andet til, at både boligpriser og husholdningernes gæld er steget de seneste 20 år. Alene de seneste 12 måneder er priserne på bostadsrätter, der kan sammenlignes med andelsboliger, steget med 20 pct., og prisen på villaer er steget med 13 pct. Sverige har ikke ejerligheder, som de kendes i Danmark.

"Vi tre myndigheder er enige om at et afdragskrav, på linje med hvad Finansinspektionen har foreslået, bør gennemføres snarest da det er et vigtigt tiltag for at dæmpe risiciene forbundet med husholdningernes gæld. Set i lyset af den accelererende gældsætning er det derfor vigtigt, at de politiske diskussioner ikke trækker ud, og at et afdragskrav som giver tydelig effekt kommer på plads. Hvis forslaget udvandes vil det være ulykkeligt," skriver de tre myndighedschefer.

Embedsmænd kræver flere tilsynsmuskler

Men myndighedscheferne stopper ikke her. De er også enige om, at det svenske finanstilsyn generelt skal have flere muskler.

"I et bredere perspektiv er der også et behov for at klarlægge, hvilke beføjelser Finansinspektionen har som ansvarlig makrotilsynsmyndighed. Finansinspektionen har siden 2014 haft et bredt ansvar i forhold til makrotilsyn og finansiel stabilitet, men som diskussionerne om afdragskravet viser, er der usikkerhed om hvilke tiltag som myndigheden kan foretage mod risici koblede til gældsætningen. Vi ser derfor et behov for hurtigst muligt at tydeliggøre Finansinspektionens beføjelser hvad angår makrotilsynet," skriver Ingves, Lindblad og Noréus.

I Danmark har der også løbende været en stor diskussion om indførsel af afdragskrav. Men i den diskussion har Nationalbanken, der som centralbank er uafhængig i forhold til både regering og politikere, været ret alene om at slå på, at danskerne skal afdrage på mindst 60 pct. af deres boliggæld.

Ingen dansk bekymring, trods langt højere gæld

Det interessante ved den svenske diskussion om afdragsfrihed eller ej er, at især den svenske Riksbank er dybt bekymret for, at de svenske husholdningers gæld er blevet alt for høj, og truer den finansielle stabilitet i Sverige.

Ifølge de seneste tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD havde de svenske husholdninger i 2012 en gæld på 167,3 pct. af den disponible indkomst. Det er i den høje ende, men kun lidt højere end lande som Canada, Sydkorea, Portugal og Storbritannien. Og en del lavere end den private gældsætning i Australien, Schweiz og Irland.

Men svenskernes gældsætning er for vand at regne i forhold til Danmark. Her var den gennemsnitlige gæld i 2012 ifølge OECD på ikke mindre end 314,6 pct. af den disponible indkomst. Altså markant højere end i Sverige.

Interessant nok, så er Nationalbanken i Danmark ikke specielt bekymret for den private gældsætning, selv om den er rekordhøj i OECD.

Men ifølge Nationalbanken så viser studier, "at den store gæld ikke udgør en væsentlig risiko for stabiliteten i realkreditsektoren".