Danskerne vælger afdragsfrihed fra
Realkreditinstitutterne har succes med at nøde sine kunder væk fra kapitaltunge lån. Den seneste udlånsstatistik fra Nationalbanken viser ifølge Realkreditrådet, af mængden af afdragsfrie lån er faldet med 50 mia. kr. over det seneste år.
Det er især de korte rentetilpasningslån med afdragsfrihed, som kunderne nu vælger fra. Især til fordel for fast rente.
Der har været et klart signal fra både politisk side og fra rating-bureauer om, at afdragsfriheden skulle begrænses. Og det ser altså ud til, at kunderne bevæger sig den rigtige vej.
Men det er nok næppe fuldstændig af egen fri vilje. Det spiller formentlig ind, at prisen på afdragsfrihed er skruet i vejret. Det belaster kapitalen, når kunderne ikke afdrager, og det får man lov at betale for. Hos landets største realkreditinstitut er bidragssatsen 1,125 pct., hvis man vælger F1-lån og afdragsfrihed på alle 80 pct. af boligens værdi. Vælger man afdragsfriheden fra, kommer man ned på 0,85 pct.
Går glip af millioner
Alene dén prisforskel beløber sig til 100 mio. kr. mindre i bidragsindtægter, hvis man ganger det op med samtlige 50 mia. kr., som har forladt de afdragsfrie lån det seneste år.
Men ifølge statistikken fra Nationalbanken er det især de fastforrentede lån, som folk vælger i stedet. Og her er prisforskellen endnu mere markant. Med afdrag slipper man med 0,6125 pct. i bidragssats for hele lånet.
Nu er forskellen 220 mio. kr. i de samlede bidragssatser.
I forbindelse med Realkredit Danmarks regnskab i sidste uge sagde direktør Carsten Nøddebo, at bevægelsen mod billigere lån alt andet lige vil kunne mærkes på toplinjen - men at det gerne skal modsvares direkte i lavere kapitalkrav og billigere kapital.
RD: Billigere lån kræver mindre kapital
Nationalbanken: Rekordhøjt indlån - historisk billige priser til private
Relaterede artikler:
RD: Billigere lån kræver mindre kapital
For abonnenter