Dansk datacentral udløser problemer i Skandiabanken

Op til 20.000 svenske bankkunder i Skandiabanken har ikke kunnet betale med deres kort, efter banken har indført ny it fra den danske datacentral SDC.

Danske SDC, der leverer it-løsninger til de finansielle virksomheder i Norden, udløser store problemer for den norske storbank Skandia. Som følge af en kæmpe omstilling af Skandias svenske bankers forældede it-systemer, har SDCs nye systemer betydet, at op til 20.000 svenske Skandia-kunder har oplevet, at de ikke kunne bruge deres betalingskort.

”Det er meget frustrerende for kunderne, når de oplever dette. De oplever, at deres betalinsgkort ikke virker, når de står i forretningerne. De har ikke kunnet gennemføre et køb, men har oplevet time-out på deres betalingskort,” siger Skandias direktør for Norge og Sverige, Øyvind Thomassen.

Han har selv oplevet to gange, at hans betalingskort ikke har virket. Problemerne er opstået i forbindelse med, at Skandias svenske division har lagt deres gamle it-platform om til SDCs løsninger. Det er et gigantisk projekt til 400 mio. svenske kroner, siger direktøren. Han understreger, at omlægningen fortsat er en god ide for banken og at det ikke kommer bag på ham, at så store omlægninger kan give problemer, men han er ærgerlig over, at hans kunder oplever store problemer.

Problemer nævnt i regnskab

Problemer, der er så store, at de har fået en fremtrædende position i Skandias seneste regnskabsmeddelese.

”Jeg vil ikke afvise, at vi har mistet kunder på det, men jeg har ikke konkrete tal for det. Der har været lidt for store udfordringer for nogle kunder.”

Skandia Bank har omkring 150.000 svenske kunder.

Skal I så fortsætte opdateringen af jeres it-systemer i Norge også med løsninger fra SDC?

”Vores norske forretning er ved at blive børsnoteret, så det vil være et spørgsmål, man må tage stilling til derefter.”

SDC svarer på kritikken her:

SDCs topchef: ”Man bliver da møgsur, hvis man står på tankstationen og ens betaingskort ikke virker." 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også