McDonald's vælger Mobilepay

Fremover kan burgeren betales med mobilen hos fastfood-kæden McDonald's i Danmark.
AF RITZAU FINANS

Fra den 28. juli kan kunder hos fastfoodkæden McDonald's betale med Danske Banks Mobilepay. McDonald's bliver således den første restaurantkæde i landet med mobilbetaling. Det skriver Børsen.

"Vi kan se, at danskerne har taget Mobilepay til sig som deres foretrukne mobile betalingsløsning. Det er klart, at den service vil vi gerne kunne tilbyde vores gæster," siger Joachim Knudsen, der er administrerende direktør i McDonald's Danmark, til Børsen.

Den nye betalingsform i restauranten fungerer med Bluetooth og NFC-teknologi, og dagligvarekæder som Rema 1000, Netto, Bilka og Føtex har allerede begyndt lanceringen af betalingsløsningen.

Valget af Mobilepay er imidlertid et fravalg af konkurrenten Swipp, som fortsat halter efter Mobilepay. Danske Banks løsning er langt mere populær blandt danskerne, og det har gjort udfaldet, forklarer Joachim Knudsen.

"Vi udelukker os ikke fra at arbejde med andre betalingsservices, som tiden skrider frem, men det er klart, at Mobilepay på nuværende tidspunkt er ledende på det danske marked, og det gør udslaget for os," siger direktøren til Børsen.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også