Den Internationale Valutafond (IMF) meddelte onsdag, at valutafonden mener, at Grækenland har brug for massiv ekstra gældshjælp. Torsdag siger Mario Draghi, formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), at det er nødvendigt at eftergive dele af Grækenlands gæld. Begge udmeldinger kommer, inden de nye reformer overhovedet er blevet implementeret i Grækenland.

"For en person så diplomatisk som Draghi er det en overraskende udtalelse. Men det er ikke tilfældigt, at ECB-chefens melding kommer dagen efter IMF's udmelding," fastslår Holger Sandte, chefanalytiker i Nordea, til Ritzau Finans.

ECB er ligesom IMF en del af "Trojkaen", der er det trespand, der skal sikre, at Grækenland nedbetaler sin gæld.

"Udmeldingen kommer derfor for at positionere sig selv i Trojkaen på samme side som IMF og modsat dem, som skulle mene, at eftergivelse ikke skal ske eller kan vente for eksempel fem år. Jeg mener, at det er nødvendigt, fordi det er en god ide at opnå enighed om, at dele af gælden skal eftergives, og for at kunne diskutere, hvordan man så i praksis kan gøre det," siger Holder Sandte.

Også Ib Fredslund Madsen, seniorstrateg i Jyske Bank, mener, at der er en sammenhæng mellem ECB-chefens udmelding i dag og IMF's udmelding i går.

"Alle kan se, at det er nødvendigt med gældseftergivelse, men samtidig skal det ske inden for eurolandenes juridiske system, som foreskriver, at man ikke bare må eftergive gæld. Det handler derfor om at finde en måde at få mindsket gælden. Det kan gøres på flere måde. ECB åbner op for, at man kan lette renteafbetalingen og afdragsperioden, så man på den måde kan eftergive gælden," siger Ib Fredslund Madsen til Ritzau Finans.

Han påpeger, at man fra tysk side ikke kan starte med at belønne Grækenland, allerede inden landet har indført de nye reformer.

"Men man kan se, at gælden er så stor, at der skal gøres et eller andet. Det skal bare gøres på en snedig måde. Man må ikke kalde det gældseftergivelse. På en konference for nylig sagde en, at gældseftergivelsen skal implementeres på en måde, så den tyske taxachauffør i Berlin ikke rigtig opdager det," fortæller Ib Fredslund Madsen.

"Derfor nævner Draghi det - for at afdramatisere det," uddyber han.

Allerede i 2012 blev der diskuteret gældseftergivelse.

"Og allerede den gang var det koblet snævert sammen med implementering af reformer," gengiver Ib Fredslund Madsen.

Også Danske Bank ser Mario Draghis udmelding som reaktion på IMF's.

"Dette er i overensstemmelse med IMF's synspunkt, men ikke på linje med holdningen i Tyskland," skriver Danske Bank i en kommentar.

Ifølge Mario Draghi selv er udtalelsen dog ikke kontroversiel.

"Jeg tror ikke, at der er nogen, der har modsagt dette. Spørgsmålet er, hvad der er den bedste form for gældseftergivelse inden for vores retslige og institutionelle rammer," siger centralbankchefen på pressemødet.