Fyringerne i den finansielle sektor fortsætter

Mindst 500 medarbejdere i finanssektoren mistede jobbet i første halvdel af 2015.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Fyringerne i den finansielle sektor fortsætter efter finanskrisen. Det viser en opgørelse lavet af Finansforbundet baseret på indberetninger fra tillidsmænd. Over 500 medarbejdere i finanssektoren har det sidste halve år mistet jobbet enten ved direkte fyringer eller frivillige fratrædelsesaftaler. Det skriver Nyhedsbrevet Finans.

Opgørelsen viser, at det er de store virksomheder, der har fyret flest. I februar afskedigede IBM knap 100 medarbejdere, mens Nets i Danmark sagde farvel til 13 og lavede frivillige fratrædelsesaftaler med omkring 40. Danske Bank har også været ude med fyringskniven og har skilt sig af med 47 medarbejdere i første halvdel af 2015.

”Det er tydeligt, at der bliver gået mere end bare almindeligt til stålet i oprydningsarbejdet i sektoren. Der er skåret mere end bare ind til benet, og de tilbageværende medarbejdere må løbe meget stærk for at nå opgaverne”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Godt 250 finansansatte blev fyret i årets første tre måneder 

Han er ærgerlig over den fortsatte nedskæring blandt finansfolk og mener, at sektoren bør være mere vækstorienteret. Der skal være større fokus på udvikling end afvikling, og især forholdet til kunderne bør der satses på, hvor Kent Petersen mener, at bankerne har en fordel kontra de nye spillere på markedet som blandt andet Facebook og Google. Her henviser han til, at bankerne allerede har en fordel i forhold til kunderelationerne, rådgivningen, lokalkendskabet og de kolossale erfarings- og kompetenceopbygninger blandt medarbejderne i sektorens virksomheder.

Andre finansielle virksomheder, der har skåret ned i medarbejderstablen, er Nykredit, som har afskediget 34 og Jyske Bank (BRF Kredit), der har sagt farvel til 29. Nordea og Sydbank har hver taget afsked med 27 medarbejdere, mens Nordjyske Bank i forbindelse med fusionen har indgået 40 frivillige fratrædelsesaftaler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også