Ny topchef for bugnende pengetank

Tryghedsgruppen får ny adm. direktør i starten af juli. Det er den hidtidige finansdirektør, der bliver forfremmet.
Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand i Tryg Forsikring og Tryghedsgruppen. | Foto: Lars Krabbe
Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand i Tryg Forsikring og Tryghedsgruppen. | Foto: Lars Krabbe

2015 har været begivenhedsrigt i Tryghedsgruppen, der er det selskab, som blandt andet ejer forsikringsselskabet Tryg og Falck, og nu skal selskabet også have ny topchef.

Det bliver den hidtidige finansdirektør i Tryghedsgruppen, Søren Kristiansen, der skal afløse den afgående adm. direktør, Jørn Wendel Andersen, i starten af næste måned.

Ny aftale lægger jernring om Tryghedsgruppens formue 

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Tryghedsgruppen er ejet af de 1,2 mio. medlemmerne i Tryg Forsikring og Nordea Liv & Pension, men sådan kommer det ikke til at være i al fremtid.

Tid til vagtskifte

Tidligere på året blev repræsentantskabet i Tryghedsgruppen nemlig enige om at splitte selskabet op, så medlemmerne af Nordea Liv & Pension får deres eget selskab.

Samtidig skal formuen på omkring 40 mia. kr., der er akkumuleret i Tryghedsgruppen, splittes op, så Nordea Liv & Pension-medlemmerne får 8 mia. kr. med over i deres nye selskab.

Nordea Liv og Pension-medlemmer får ny pengetank på otte mia. kr. 

”Jørn har løst to helt centrale opgaver for TryghedsGruppen. Han blev ansat til at få fokuseret og skabt mere værdi ud af TryghedsGruppens investeringer. Det er løst fornemt gennem både nye strategier, frasalg og nye investeringer. Oven i det kom så hele diskussionen om vores grundlæggende struktur og bonusordning – og også det arbejde er ført flot frem til en bred enighed i repræsentantskabet. Med denne vigtige milepæl nået er Jørn og jeg blevet enige om, at det var et godt tidspunkt at lave et vagtskifte. Jeg vil gerne takke ham for mange års dedikeret og professionelt arbejde – både som adm. direktør og tidligere som bestyrelses- og repræsentantskabsmedlem,” udtaler Tryghedsgruppens bestyrelsesformand Jørgen Huno Rasmussen om den afgående direktør i en pressemeddelelse.

Slår stillingerne sammen

Når udspaltningen er overstået, regner selskabet med, at opgaven med at stå i spidsen for det tilbageværende Tryghedsgruppen vil være mere overkommelig, og derfor skal Søren Kristiansen både varetage arbejdet som finansdirektør og adm. direktør.

"Jeg glæder mig meget til arbejdet. TryghedsGruppen er en helt unik størrelse. Vi har måske Danmarks største og stærkeste medlemsdemokrati, hvor langt over 100.000 har deltaget i de seneste valg til vores repræsentantskab. Samtidig har vi med TrygFonden en af Danmarks mest markante almennyttige aktører, som hver dag gør en forskel for tusindvis af danskeres tryghed. Og endelig står vi som hovedaktionær bag Danmarks største forsikringsselskab Tryg, som har skabt flotte resultater i de senere år. Med den nye struktur og bonusordning skal vi fremtidssikre og udvikle det arbejde yderligere," udtaler Søren Kristiansen i en pressemeddelelse.

 

Medie: Trygaftale giver trecifret millionbeløb til statskassen

Bonusordning hos Tryg-hovedejer understøtter konkurrenceevne

Tryghedsgruppen kan udlodde bonus om et år

Nu slås de om 40 mia. kr. i omstridt pengetank

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også