Verdens største investor får offentlig påtale i Finland

Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, glemte i mere end et år at fortælle det finske finanstilsyn at man havde solgt ud af en stor aktiepost i et børsnoteret selskab.

Finland har, som Danmark, regler der kræver at både finanstilsynet og børsmarkedet får besked, hvis en investor køber eller sælger betydende aktieposter.

Flagningsgrænserne går i fem pct. intervaller, i forhold til aktiekapitalen i det enkelte selskab.

Men da verdens største kapitalforvalter, Blackrock, solgte ud af sine aktier i det finske ingeniørfirma Outotec, glemte man at fortælle det til det finske finanstilsyn.

Blackrock havde fortalt, at man havde mere end 5 pct. af selskabet. Men glemte at fortælle, da ejerandelen faldt til under fem pct.

Til sidst fandt Blackrock selv ud af forglemmelsen, og indberettede det til myndighederne. Men det skete først et år og fire måneder efter aktierne var blevet solgt. Normalt skal det senest ske samme dag, som aktierne bliver solgt.

Derfor får Blackrock både i USA og Storbritannien nu en offentlig påtale for at have glemt at fortælle om aktiesalget.

Blackrock kan dog være glad for, at fejlen ligger så lang tid tilbage, at den er blevet behandlet efter de daværende regler. Hvis forglemmelsen var sket efter de nuværende finske regler, så ville Blackrock ikke kun kunne få en offentlig påtale, men også en administrativ bøde. Det sidste slipper kapitalforvalteren dog, da fejlen er begået før lovændringen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også