Nationalbanken er tilsyneladende fortsat meget tilbageholdende med at sælge de helt kortløbende statsgældspapirer, skatkammerbeviser, i markedet.

I dag blev der afholdt auktion for skatkammerbeviser med udløb 1. september og 1. december.

Auktionen tiltrak sig massiv interesse. Der var bud for 11,04 mia. kr. i september-skatkammerbeviset, og for 3,4 mia. kr. i december-beviset. Det er den højeste samlede budsum på en skatkammerauktion siden i hvert fald januar 2011.

Men Nationalbanken valgte blot at sælge september-skatkammerbeviser for 180 mio. kr. til en rente på minus 0,75 pct., svarende til renten på indskudsbeviser.

Det svarer til blot 1,2 pct. af den samlede budsum.

Baggrund for lav udstedelse kendes ikke

Nationalbanken oplyser aldrig om baggrunden for, hvor mange skatkammerbeviser der sælges. Det kan både skyldes at Nationalbanken er utilfreds med renten, og at den bare ikke ønsker at sælge.

På den forrige skatkammerauktion 11. december var der bud for 1,1 mia. kr., men intet salg. Mellem 11. februar og 11. marts var der fem auktioner, hvor Nationalbanken samlet fik bud for lige knap 26,6 mia. kr., men nægtede at sælge et eneste skatkammerbevis.

Det på trods af, at Nationalbanken 30. januar oplyste til FinansWatch, at man fortsat ville afholde skatkammerauktioner, selv om man "indtil videre" stoppede for al øvrig udstedelse af statsgældspapirer.

Staten mangler ikke likviditet

Historisk har salget af skatkammerbeviser været med til at sikre staten en løbende likviditet. Det er dog ikke nødvendigt i øjeblikket, da staten ved udgangen af april i år havde ikke mindre end 235,4 mia. kr. stående på sin konto i Nationalbanken.

Men skatkammerbeviser udfylder en vigtig rolle for især banker som et kortløbende gældsinstrument med lav renterisiko. I situationer med pres på kronen, som fra midten af januar og godt en måned frem, ønsker Nationalbanken af tekniske grunde at begrænse cirkulationen af skatkammerbeviser mest muligt, da det kan være med til at facilitere spekulation mod kronen.

Fortsat tilbageholdenhed trods sejr over spekulanter

Nationalbanken har dog selv for længst erklæret sig som sejrherre i kampen om fastkurspolitikken. Alligevel vil centralbanken i Havnegade helt åbenlyst stort set ikke sælge skatkammerbeviser, selv om det på grund af det negative renteniveau faktisk er indtægtsgivende for statskassen at sælge de kortløbende statsgældspapirer.

Ifølge den seneste strategi for statens låntagning og gæld, fra februar i år, er der for 2015 skønnet et finansieringsbehov for staten på 135 mia. kr., og ved indgangen til i år var det planen at udstede indenlandske statsobligationer for 75 mia. kr. og skatkammerbeviser for omkring 30 mia. kr.

Fakta er dog, at der nu pr. 1. juni i alt er blevet solgt skatkammerbeviser for 7,12 mia. kr., ifølge en optælling foretaget af FinansWatch. Nationalbanken er dermed meget langt fra sigtemålet for udstedelse af skatkammerbeviser i hele 2015 på de ca. 30 mia. kr.

Ifølge tal fra Nationalbanken var der i 2014 brutto bud på skatkammerauktionerne for 115 mia. kr., og der blev brutto solgt for 80,5 mia. kr. til renter, der bortset fra en enkel auktion aldrig kom over nul pct.