Medie: Pensionskunder betaler dyrt for Liv & Pension-manøvre

Nordea Liv & Pension møder kritik for kun at give kunder, der opgiver en rentegaranti, adgang til skatterabatten på omlægning af kapitalpension, skriver Berlingske Business.

Efter at det igen er blevet muligt at få en rabat på 2,7 pct. af skatten på en kapitalpension ved omgående betaling og omlægning til en alderspension er antallet af forskelligartede tilbud til kunderne væltet frem.

Nordea Liv & Pension kritiseres ifølge Berlingske Business for at gøre skatterabatten afhængig af, om kunderne ved omlægning opgiver en eventuel garanti på pensionsopsparingen uden at få værdien af garantien ud af selskabet. Jannik Andersen, afdelingsdirektør i AON, der er en af landets største pensionsmæglere, betegner Nordeas tilbud som et markedets dårligste tilbud.

"Jeg kan godt være bange for, at folk siger, at de bare vil betale skatten med rabat og ikke ved noget om gennemsnitsrente og markedsrente. Det har heller ikke noget med skatten at gøre, så hvorfor skal det blandes sammen? Der sker ikke den store skade, hvis der er tale om en pension med en garanti på 1-1,5 procent,, men de høje garantier er jo rigtig meget værd i øjeblikket. Det er meget at skulle tage stilling til i den samme telefonsamtale," siger han til Berlingske Business.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også