Norsk oliefond i største ejendomsinvestering nogensinde

Den norske oliefond har investeret i 17 amerikanske lagerbygninger, og dermed har den foretaget sin største ejendomsinvestering nogensinde.

Den norske oliefond har foretaget sin største ejendomsinvestering nogensinde og investerer 2,3 mia. dollar i lagerbygninger spredt over 17 amerikanske stater, skriver Bloomberg.

Købet sker gennem selskabet Prologis U.S. Logistics Venture, som den svulmende oliefond ejer 45 pct. af aktierne i.

"Vi bliver eksponeret mod nogle gode aktiver i nogle meget gode markeder," siger Karsten Kallevig, der er chef for fondens ejendomsinvesteringer.

Prologis og oliefonden kender hinanden fra tidligere, da nordmændene tilbage i 2012 for første gang investerede i industrielle ejendomme, da fonden købte en ejerandel i Prologis' europæiske portefølje.

Oliefonden råder over 7.000 mia. norske kr., viser nbim.no, som løbende opdaterer nordmændenes olieformue.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også