Stor forskel på mænd og kvinders adgang til bankkonti

Mens mobiladgang øger verdensbefolkningens adgang til at have en bankkonti, er der fortsat stor forskel på mænd og kvinders adgang til og brug af bankkonti, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

700 millioner flere mennesker i udviklingslande har fået adgang til en bankkonto i løbet af de seneste tre år, viser en ny rapport fra Verdensbanken, men kvinderne halter bagud i brugen af bankkonti i forhold til mændene i udviklingslandene.

58 pct. af verdens kvinder havde adgang til en bankkonto i 2014, mens tallet var 65 pct. for mænd. Det er en stigning på 11 procentpoint for begge køns vedkommende, siden man først startede undersøgelsen i 2011. Men forskellen på mænd og kvinder ligger kontinuerligt på 7 procentpoint på verdensplan og på ni procentpoint i udviklingslandene. I højindkomstlandene er der stort set ingen forskel på kønnene.

”Finansiel inklusion er især vigtig for kvinder, fordi ikke alene bemyndiger det dem i deres eget liv, men det giver dem også et sikkert sted udenfor hjemmet, hvor de kan have deres penge”, siger Leora Klapper, forfatter bag rapporten til Wall Street Journal.  

I Mellemøsten er forskellen mellem mænd og kvinder noget større end andre steder, mens kinesiske kvinder arbejder på at lukke hullet mellem kønnene. I Kina har lige over 75 af kvinderne en bankkonto, mens det samme gælder 81 procent af mændene.

For Mellemøstens vedkommende er forklaringen sandsynligvis kulturelt forankret, siger en af forfatterne bag rapporten til Wall Street Journal, men derudover er det også en udfordring at få designet teknologien rigtigt, så kvinderne nemt kan tilgå deres bankkonti. Specielt i regioner, hvor mobiltelefoner måske ikke er hverdagskost.

Rapporten viser at 1,1 milliarder kvinder fortsat ikke har adgang til det finansielle system.

Læs hele rapporten her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også