Klokken 10 i dag begynder et møde, der skal afgøre fremtiden for en formue på hele 40 milliarder kroner. Pengene tilhører TryghedsGruppen, der er ejet af forsikringstagerne i forsikringsselskaberne Tryg og Nordea Liv og Pension. Og formuen har været genstand for årelange kampe i TryghedsGruppen. Blandt andet har man diskuteret om TrygFonden, som TryghedsGruppen finansierer, skulle være betydeligt mindre.

Alle de diskussioner kulminerer til mødet i dag, hvor det 70 personer store repræsentantskab, som er valgt af kunderne i forsikringsselskaberne, skal tage stilling til et nyt forslag. De skal stemme om, hvorvidt de to medlemsgrupper skal adskilles.

Forslaget indebærer, at kunderne i Nordea Liv og Pension vil få 8 mia. kroner, det vil sige 20 procent af formuen. Disse penge blive overført til en forening, som Nordea Liv og Pensions kunder også automatisk overføres til. Derudover betyder forslaget, at kunderne i Tryg hvert år vil få udbetalt en årlig bonus fra overskuddet i Tryg A/S.

Men det er langtfra alle, der er begejstrede for forslaget.

"På nuværende tidspunkt er vi en håndfuld, der har meget svært ved at se os selv i den aftale, som den er nu, men vi vil selvfølgelig forsøge at forhandle med vores kolleger i morgen," siger Magnus Pedersen, der udtaler sig på vegne af en lille gruppe på fem repræsentanter, bl.a. forfatteren og venstrefløjsdebattøren Lars Olsen og socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen.

De fleste repræsentanter fra den lille gruppe er nye medlemmer, som kom ind i repræsentantskabet ved valget i hovedstadsområdet den 3. februar i år. De har TrygFonden som højeste prioritet og ønsker derfor ikke at opdele formuen og udbetale en del af overskuddet fra Tryg A/S som bonusser, da de frygter, at det vil kompromittere TrygFonden på sigt.

"Det handler om at sikre TrygFonden, så den i fremtiden kommer til at have samme niveau som i dag på cirka 550 millioner kroner om året. Det var det, vi gik til valg på. Det var faktisk det, som rigtig mange kandidater, gik til valg på. Det vil vi gerne sikre ved at skrive det ind i vedtægterne. Det er altså ikke bare nok med en hensigtserklæring på en talerstol," siger Magnus Pedersen.

Han understreger samtidig, at han har hørt, at andre repræsentanter end femmandsgruppen er utilfredse med forslaget. Og det kan vise sig at få afgørende betydning.

Grunden til, at et lille mindretal kan blive afgørende, er, at Tryghedsgruppe har vurderet, at det kan blive svært at få Erhvervsstyrelsen til at godkende opdelingen, hvis ikke der er et massivt flertal bag.

"Erhvervsstyrelsen skal sikre sig, at der ikke er et legalt problem i opdelingen, og at vi har taget hånd om medlemmernes rettigheder. Og det har vi," siger TryghedsGruppens formand Jørgen Huno Rasmussen, der har været en af arkitekterne bag det nye forslag.

"Myndighederne vil naturligt være optaget af, at repræsentantskabet har fundet en fair og afbalanceret løsning, hvor der ikke er ret stor sandsynlighed for, at der kommer en retssag. Og der siger vores jurister, at den vurdering afhænger af, om der er massivt flertal for beslutningen," forklarer han.

Spørgsmålet er så, hvad et massivt flertal er.

Heidi Alsing, der repræsenterer den fløj i repræsentantskabet, som ønsker en opdeling og en bonusordning vurderer, at der skal et meget stort flertal til.

"Der vil nok være brug for et flertal på 90 procent af repræsentantskabet," siger Heidi Alsing.

Hun er i modsætning til Magnus Pedersens gruppe positiv over for forslaget, blandt andet fordi kunderne i Tryg nu får udbetalt en årlig bonus. Hun håber derfor, at så mange repræsentanter som muligt stemmer for forslaget.

"Det er vigtigt, at vi prøver på at stå sammen, frem for at nogle forsøger at fremme enkeltinteresser. Vi vil hellere bare forsøge at få det her igennem, som vi har haft som principielt ønske i lang tid. Vi vil nok ikke prøve at opstille en hel masse ultimative krav eller ekstra ønsker, for det kan ødelægge de store billede," forklarer hun.

"Det store billede" kan dog blive ødelagt af den nye gruppe i repræsentantskabet. Da repræsentantskabet kun består af 70 repræsentanter, skal der nemlig ikke være flere end syv til otte personer, som stemmer forslaget ned, før der kan komme problemer med godkendelsen hos Erhvervsstyrelsen.

En gruppe på den størrelse kan meget vel finde på at stemme imod. Magnus Pedersens gruppe er også skeptisk over for forslaget, fordi der ikke er nogen garanti for, at den nye forening, som stiftes med de 8 mia. kroner, ikke bare bliver nedlagt bagefter, hvorefter man uddeler pengene til kunderne i Nordea Liv og Pension.

"Vi vil meget gerne have det skrevet ind i vedtægterne i den nye forening og i TryghedsGruppen, at pengene går til almennyttige formål, hvis man vælger at opløse foreningerne. På den måde sikrer vi, at formuen, som er bygget op af generationer, ikke bare bliver privatiseret," siger han.

Spørgsmålet er så, om de andre grupper i repræsentantskabet vil gå med til det krav. Det er langtfra sikkert, og derfor kan en mulig aftale falde til jorden i morgen.

Det regner Jørgen Huno Rasmussen dog ikke med. Han satser på, at det bliver muligt at samle det store flertal. Og at der ikke vil opstå problemer bagefter.

"Vi vil gerne have et så stort flertal som muligt. Men vi tager det ret afslappet. Det værste, der kan ske, er, at nogen rejser en retssag, som så gør, at vi ikke er i stand til at gennemføre vores beslutning. Og så må vi tilbage og overveje, hvad vi så gør. Men vi anser det faktisk ikke for sandsynligt, at nogen anlægger retssag," forklarer han.