Halvdelen af de 148 selskaber, der er børsnoteret på Københavns Fondsbørs, er fejlnoterede. De bliver sjældent handlet, og selvom flere selskaber ønsker at forlade børsen, er exit-omkostningerne for høje, til at det kan betale sig.

Det skriver Børsen.

For at være børsnoteret skal et selskab leve op til en række krav om åbenhed, oplysningsforpligtigelse, revision og offentliggørelse af kvartals- og årsregnskaber. Men flere eksperter peger på, at gevinsten ikke modsvarer de omkostninger, der følger med livet som børsnoteret for op mod halvdelen af alle noterede selskaber.

"Strengt taget, så er op mod halvdelen af de børsnoterede selskaber i Danmark ikke investerbare for en institutionel investor," siger Michael West Hybholt, der er analytiker hos Smallcap Danmark, til Børsen.

"Jeg synes faktisk ikke rigtig, at der er nogen fordel ved at være børsnoteret. Jeg tror, at når man er et lille selskab som os, så overstiger omkostningerne de fordele, der er," siger Nikolai Norup, der er administrerende direktør i Viborg Håndboldklub, som er et af de mindst handlede selskaber på børsen.

Et andet selskab, der falder uden for spotlightet på fondsbørsen, er den danske forlystelsespark Tivoli. Her er tilværelsen som børsnoteret ikke ligefrem nogen munter rutsjetur. Tivolis topchef, Claus Dyhr, forklarer til Børsen, at aktien typisk bliver handlet som en konfirmations- eller dåbsgave og går i arv gennem generationerne.

Det koster hvert år minimum 1-2 mio. kr. at være børsnoteret, men omkostninger ved helt at forlade det fine selskab på Nasdaq OMX kan føles som en svimlende tur i Det Gyldne Tårn. Det vil nemlig koste Tivoli omkring 1800 mio. kr. at købe aktionærerne ud, vurderer Claus Dyhr, hvorfor den løsning ikke ligger lige for.

Dansk virksomhed vælger børsnotering på den anden side af Øresund  

/ritzau/FINANS