Industriens Pension: Mange hænder holder danske aktier oppe

Industriens Pension har ligesom ATP solgt ud af deres danske aktier efter store stigninger.
AF RITZAU FINANS

De danske pensionsgiganter ATP og Industriens Pension, der forvalter milliarder af kroner, har i løbet af det seneste år skåret kraftigt ned på deres beholdninger af danske aktier, som følge af de heftige stigninger på det danske marked.

Men der er ikke grund til at frygte, at bunden går ud af markedet af den grund, da udenlandske investorer er mere end villige til at holde danske aktier.

Det skriver dagbladet Børsen.

ATP har reduceret sin andel af danske aktier med 40 pct., mens Industriens Pension følger trop.

"Vi bruger de gode tider til at reducere vores aktier i vores 10 mia. kr. store danske portefølje. Når vi over en kortere periode reducerer vores andel af danske aktier, så har det normalt en betydning. Men vi ser en speciel situation, hvor der simpelthen er mange hænder, der bærer det danske marked," udtaler Morten Kongshaug, porteføljemanager i Industriens Pension, til dagbladet Børsen.

Udlandets hunger efter danske aktier kan aflæses i statistikkerne over hvor stor en andel af danske aktier, der er på udenlandske hænder. I 2004 var andelen knap 30 pct., mens den i 2014 var steget til over 50 pct. De mange udenlandske købere neutraliserer dermed effekten af at institutionelle investorer som ATP sælger ud af deres beholdning.

 

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også