Avis: Konsistent valutamarked forgylder hedgefonde

Hedgefonde rettede i stigende grad blikket mod valutamarkedet i januar, der takket være en konsistent dollarstigningen og eurofald har været en af det mest profitable måneder i mange år.
AF RITZAU FINANS

Researchfirmaet Barclay Hedge forklarer, at hedgefonde, der baserer deres handler på computeralgoritmer, har været særligt profitable i årets første måned som følge af den konsistente udvikling.

Det skriver Wall Street Journal.

Hedgefonde, der har været under luppen hos Barclay Hedge, har i gennemsnit opnået et afkast på 3,4 pct. ved valutahandler i januar. Til sammenligning opnåede "særligt risikovillige" hedgefonde i gennemsnit et afkast på 0,5 pct. på aktiehandel, mens fonde, der satser på køb og salg af aktier i udviklingslande, tabte 0,9 pct. i perioden.

Siden 2008 har mange centralbanker forsøgt at puste liv i økonomien gennem stimulus-programmer, og det har frustreret valutahandlere, der har haft svært ved at gennemskue, hvordan centralbankernes intervention har påvirket markedet.

Men det seneste år er centralbankerne begyndt at ensrette pengepolitikken, hvilket skaber konsistens og forudsigelighed på valutamarkedet.

"Folk er begyndt at fokusere på valutahandel på en helt ny måde," siger Robert Savage hos valutahedgefonden CCtrack Solutions.

De største valutagevinster er tilfaldet hedgefonde, der har bedrevet short-salg af euro samt den australske og canadiske dollar, som alle er faldet i værdi i løbet af januar.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også