Avis: Pensionskasser tavse om valutaeksponering

Danske pensionskasser holder indtil videre kortene tæt på hånden i forhold til hvilke foranstaltninger, de har gjort sig over for det stigende pres på kronen.
AF RITZAU FINANS

Nationalbankdirektør Lars Rohde har forlangt indsigt i pensionskassernes valutaeksponering senest på fredag, og hvis det viser sig, at pensionsselskaberne har reageret ved at afdække deres valutarisici mod euro, kan det forstærke presset på den rød-hvide valuta.

Det skriver dagbladet Børsen.

Lars Rohde har ikke krævet indsigt i størrelsen af pensionskassernes valutarisici for at dømme selskaberne, slog nationalbankdirektøren fredag fast over for Børsen.

"Det er fuldstændig legitimt at tage en position både den ene og den anden vej," sagde Lars Rhode.

I en rundspørge til en række danske pensionsselskaber foretaget af Børsen er der heller ikke mange svar at hente. Dog understreger PFA, at selskabet har stor tillid til Nationalbanken og fastkurspolitikken.

"Vores primære opgave er at beskytte pensionskundernes penge, og det tilstræber vi at gøre med største ansvarlighed. Det indebærer blandt andet, at vi aldrig vil indgå i systematisk spekulation mod kronen og Danmarks interesser," fastslår koncerndirektør i PFA, Anders Damgaard,

i et skriftligt svar til Børsen.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også