PFA bekræfter Polack som ny topchef

Danmarks største kommercielle pensionsselskab bekræfter nu officielt udnævnelsen af Nordeas Allan Polack.
Foto: Nordea
Foto: Nordea

Nu bekræfter PFA den historie, der har fyldt på dagsordenen i finanssektoren det seneste døgns tid.

Som FinansWatch i går kunne afsløre, er det Nordeas Allan Polack, der bliver den nye topchef for PFA Pension, og dermed er den mangeårige adm. direktør, Henrik Heidebys afløser fundet.

Allan Polack tiltræder ifølge PFA d. 1 april i år.

”Allans faglige baggrund, erfaring og det værdisæt han kommer med, passer rigtigt godt til PFA. Derfor er Allan Polack den helt rigtige til posten som ny CEO i PFA,” udtaler Svend Askær, der er bestyrelsesformand i PFA, i pressemeddelelsen.

Den 55-årige Allan Polack har siden 2007 været chef for Nordea Asset Management. Inden da var han i fem år chef for Nordea Liv & Pension.

”Allan har derfor stor erfaring med både pension og investering. Både i forhold til pensionsmarkedet, de finansielle markeder og de regelsæt, som pensionssektoren fungerer under. Og netop Allans stærke kompetencer inden for alle disse væsentlige områder har spillet en central rolle i valget af ham som ny CEO, ” udtaler Svend Askær.

Allan Polack er selv begejstret og betegner det som et drømmejob.

”Der skal ingen tvivl herske om, at dette er et drømmejob for mig. PFA har de seneste mange år vist stor styrke. Samtidig ser jeg, at PFA har potentiale til mere. PFA står på et solidt fundament og er inde i en spændende udvikling på en række områder, og jeg glæder mig til at få lov til at kunne være med i den proces og forhåbentlig bidrage til den med min viden og erfaring,” udtaler Allan Polack.

Til at tage over for Allan Polack har Nordea udpeget den hidtidige investeringsdirektør i Nordea Asset Management, Christian Hyldahl.

"Jeg er glad for at kunne byde Christian velkommen som chef for et vigtigt forretningsområde, der er i rivende udvikling. Jeg er stolt af, at vi kan rekruttere den rigtige person til posten fra egne rækker. Det siger en hel del om styrken af vores team," siger Gunn Wærsted, chef for Wealth Management, i en pressemeddelelse.

 Nordeas Allan Polack bliver ny topchef i PFA

 Ny PFA-chef: Den akademiske 68’er med jakkesæt og slips

 Christian Hyldahl ny chef for Nordea Asset Management

Mandefald i Nordeas ledelseslag

”Det er jo dobbeltmoralsk at sige, at man ikke vil have noget med olie og gas at gøre, hvorefter man sætter sig ud i sin bil" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også