Bloomberg: Rusland på vej med ny hjælp til bankerne

Det russiske underhus, Statsdumaen, har tirsdag vedtaget lovgivning, der skal hjælpe den russiske banksektor. Det skriver Bloomberg News.
Af /ritzau/FINANS

Tiltaget kommer bare dagen efter, at den russiske centralbank annoncerede en redningspakke til den kriseramte russiske bank Trust Bank. Den nye lovgivning vil tillade den russiske institution for indskydergaranti at købe aktier i banker, inden de bliver nødlidende og derved støtte den finansielle stabilitet, skriver Bloomberg med henvisning til kopier af lovgivningen.

I sidste uge vedtog Statsdumaen lovgivning, der bevilliger den russiske indskydergarantifond 1000 mia. rubler i ny kapital, ligesom indskydergarantiordningen blev fordoblet, så forsikringen dækker indskud på op til 1,4 mio. rubler.

De russiske bankers villighed til at yde hinanden lån er stærkt begrænset, hvilket viser sig i tårnhøje renter på interbankmarkedet, skriver Bloomberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også