Altor fastholder bedragerianklager mod OW - og afviser samtidig

Kapitalfonden Altor, der var storaktionær i OW Bunker, er tilsyneladende lidt uenig med sig selv om, hvorvidt det var bedrageri eller pligtforsømmelse, der fik OW Bunker over kanten.
Foto: Andreas Vallbracgt-Prachtvoll/Jyllands-Posten
Foto: Andreas Vallbracgt-Prachtvoll/Jyllands-Posten

OW Bunkers storaktionær Altor, der var den sælgende part i børsnoteringen tidligere på året, er ifølge Børsen ikke helt enig med sig selv om, hvad der gik galt i OW Bunker. Adm. direktør i Altor Harald Mix siger nemlig til det svenske erhvervsmedie Affärsvärlden, at der var svindel indblandet.

"Jeg mener ikke, at selskabet foregav at være andet, end det var. Man kan ikke beskytte sig imod bedrageri. Vi har opbygget et system for at beskytte os mod tab, og der har aldrig tidligere været hændelser, der ligner dette tilnærmelsesvist i løbet af det årti, vi har fulgt virksomheden. Det var ikke casinodrift, vi førte," siger Harald Mix til mediet.

Det afviger lidt fra bestyrelsen i OW Bunker, som ikke længere taler om svindel, efter det er kommet frem, at den spekulative oliehandel tilsynladende var en del af forretningsgrundlaget. Det mener Altor tilsyneladende også, selv om direktøren altså taler om svindel i det svenske medie.

"Altors syn er selvfølgelig det samme som bestyrelsens - derfor er pligtforsømmelse ordet at bruge," skriver Altors pressechef Tor Krusell i en mail til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer