Investorer venter pause i børsnotering

Kollapset i OW Bunker kan meget vel betyde, at kapitalfonde venter med at sende nye selskaber på børsen, skriver Berlingske.

Den pludselige konkurs i OW Bunker skaber kold luft mellem kapitalfonde og investorer. Det udtrykker flere institutionelle investorer i Berlingske Business i dag.

"Kapitalfondene vil holde deres selskaber fra en notering i et stykke tid. De vil ikke slås i hartkorn med OW Bunker, for det vil påvirke prissætningen, og derfor er det sandsynligt, at fondene ikke vil overveje børsnoteringer i det næste stykke tid," siger investeringschef i Industriens Pension Henrik Nøhr Poulsen til Berlingske Business.

Porteføljemanager Kasper Brix-Andersen fra BankInvest siger i avisen, at der på kort sigt er skabt distance mellem investorer og visse investeringsbanker. Han peger dog også på, at markedet har en tendens til kort hukommelse.

Ifølge Berlingske ventes Novo Nordisk planlagt børsnotering af NNIT at blive set som en anden type som notering og derfor være mulig om kortere tid.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også