Avis: OW Bunker droppede kreditforsikring

I den handel, der var med til at sende OW Bunker i konkurs, tegnede selskabet ingen kreditforsikring, selv om det havde muligheden for det.
Foto: Andreas Vallbracgt-Prachtvoll/Jyllands-Posten
Foto: Andreas Vallbracgt-Prachtvoll/Jyllands-Posten

OW Bunker tabte 745 mio. kr. på en kredit til kriseramte Tankoil Marine, men faktisk kunne selskabet have lavet en kreditforsikring på handlen, skriver Berlingske Business. Det gjorde OW Bunker dog mod sædvane ikke, og det kan have været afgørende i forhold til, at selskabet gik konkurs.

"Det er overraskende, at vi ikke blev involveret i en sag, hvor der var så stor samhandel, men det kan vi kun være glade for i dag," siger Jørgen Lund Lavesen, der er adm. direktør i den norske del af Atradius. Det er det forsikringsselskab, OW Bunker brugte, når det tegnede kreditforsikringer.

Ifølge OW Bunkers prospekt havde selskabet mulighed for at kreditforsikre sig for op til 1,2 mia. kr., men Atradius har aldrig hørt om Tankoil Marine Supply. En årsag kan være, at selskabet har vurderet, at Tankoil Marines kreditværdighed var så lav, at Atradius alligevel ikke ville sige ja til at forsikre handlen.

Berlingske Business har forsøgt at få en kommentar fra advokaten for Jim Pedersen, der er tidligere direktør i OW Bunker, men det er ikke lykkedes.

Svindelbeskyldt OW-chef tager til genmæle

Professorer: OW-meddelelse strider mod børsregler

OW-Bunker-chef hyrer Nordisk Fjer-advokat: "Jeg har rådet Jim til ikke at udtale sig" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også