Italiensk banks overskud markant større end ventet

Den italienske storbank Unicredit er kommet ud af årets tredje kvartal med et overskud langt større end ventet. Bankens nettorenteindtægter landede ellers en spids under forventningerne, men det blev mere end opvejet af faldende hensættelser til tab.
AF RITZAU FINANS

Det fremgår af bankens regnskab for tredje kvartal tirsdag eftermiddag, skriver Bloomberg.

Unicredits nettorenteindtægter landede på 3,12 mia. euro, og det er lavere end de 3,17 mia. euro, som analytikerne ifølge Bloomberg havde ventet.

Den italienske bank med hovedsæde i Milano kan dog glæde sig over bundlinjen, der viste et nettooverskud på 722 mio. euro, hvor konsensus ifølge Bloomberg var 493,4 mio. euro.

Den positive afvigelse i forhold til forventningerne skyldes et markant fald i hensættelser til tab på udlån til 754 mio. euro fra 1,48 mia. euro i samme periode sidste år. Analytikerne havde til sammenligning estimeret tabshensættelser på 1,21 mia. euro, skriver Bloomberg.

Aktien i Unicredit ligger 0,2 pct. lavere på den italienske børs i Milano tirsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også