Medie: Udenlandske banker trak stikket i OW Bunker

Bestyrelsesformanden i OW Bunker siger til Business.dk, at Nordea gjorde en indsats for at supportere selskabet, da de udenlandske banker var på vej ud.
Foto: OW Bunker/PR
Foto: OW Bunker/PR

Bestyrelsesformand i OW Bunker, ØK-chefen Niels Henrik Jensen, siger til Business.dk, at det var de udenlandske banker, der i går aftes trak stikket på OW Bunker.

"Som man over tid har kunnet følge, har vores risk management - ansporet af de helt usædvanligt kraftige oliefald, vi så over meget kort tid - foretaget en lang række dispositioner, som de - for at sige det lige ud - ikke har haft tilstrækkeligt overblik over. Så på trods af deres gentagne forsikringer om, at der ikke kom yderligere risici, så måtte vi tidligere i denne uge konstatere, at det ingenlunde var tilfældet, og at der var yderligere risiko. Vi indledte forhandlinger omkring dette med bankerne og havde konstruktive, positive forhandlinger. Men da vi så fik meddelelsen om, at der var fortaget et betydeligt bedrageri i Singapore, så væltede læsset," fortæller Niels Henrik Jensen til Business.dk.

Han siger videre, at ”…det er sket hen over natten, og jeg vil gerne sige, at vi har haft god støtte fra særligt Nordea i disse forhandlinger. Men de udenlandske konsortiebanker, ville altså ikke understøtte virksomheden med de usikkerhedsmomenter, der fortsat var. Vi har nu søgt beskyttelse som selskab under rekonstruktion, og vi undersøger så, om der er mulighed for at fortsætte driftselskabet samlet eller som en del,” siger formanden.

Han beklager samtidig dybt over for selskabets medarbejdere samt aktionærerne i selskabet.

OW Bunker er kollapset 

Banker i dobbeltroller ved OW Bunker-notering 

Carnegie skal sende endnu et selskab på Fondsbørsen 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også